Gode råd

Hvad er unikt ved Long Time Liner metoden?

Long Time Liner lægger stor vægt på at fremstå så naturligt som muligt og justere på det, som fra naturens side ikke er helt perfekt. I modsætning til andre maskiner benyttes her kun én mikrotynd nål. Det betyder, at der kan arbejdes meget mere præcist, mindre smerte og sårdannelsen bliver minimal.

Vigtig info

Hold EFTER AFTALE MED DIN LÆGE, evt. pause lidt før med medicin der er blodfortyndende eller kan påvirke resultatet. Gælder også hvidløg, ginseng og fiskeolie. Spørg din LÆGE til råds, hvis du har en speciel sygdom du tror kan have betydning ifm behandling. /  Det anbefales ikke at få lavet permanent make-up når du er gravid, ammer eller har en blødersygdom. Ej heller hvis du har fået injektioner med forskellige fyldstoffer.   /   Er du i gang med en antibiotika kur – så vent 8-10 uger med behandling.    /    Drik ikke alkohol mindst 1 uge før behandling. /  Har du haft eller har du tendens til forkølelsessår? Kan du måske få forebyggende piller hos LÆGEN, eller bruge et lille varmeapparat mod forkølelsessår som jeg forhandler. Forventer du at skulle have laserbehandling på et tidspunkt, bedes du oplyse dette.

Ved eyeliner kan ved ekstremt sjældne tilfælde opstå en lille ridse på hornhinden, på grund af vatfibre, som kan give forbigående gener.  Ved eyeliner er det rart efterfølgende at dryppe øjnene med lidt saltvand fra apoteket. /   Mød op uden make-up. Ved eyeliner: ingen kontaktlinser, øjenbetændelse eller eyelash extensions. Vent 2 mdr. efter stop med vippe-serum, gælder også for bryn-serum.

Efter læbepigmentering: Den første time efter, må du ikke spise, drikke eller ryge.

Generelt

Ved hævelse kan du lægge en lille ps. frosne ærter omviklet med stof på behandlingsstedet 1 gang i timen i max 10 min. Aldrig frost direkte på huden.   /   Vent med at træne hårdt.   /  Den efterfølgende uge skal du undgå: Sol. Sauna, svømning, klor- / havvand, Sol vil generelt blege pigmenteringen. Det er en god idé at medbringe solbriller når du skal have lavet eye-liner og eller kasket i sommerhalvåret.  /  Brug ikke peelende produkter, klø ikke på det behandlede område før opheling.  / Brug desinficerende creme den efterfølgende uge, dog ikke ved øjne.   /  Ved kløe; dup vatrondel i saltvand fra apoteket og læg den på behandlingsstedet ca. 10 min. / Medbring altid dit udleverede farvepas når du kommer til en behandling.

Følg mig på Facebook